Se hvad alle partier mener: Skal det være gratis at køre over Storebælt?

Er det rimeligt, at det koster 240 kroner for en almindelig personbil at krydse Storebæltsbroen? Se hvad partierne mener.

Nyt lovforslag skal åbne for selvkørende biler på danske veje

Transportministeren og transportordførere skal finde frem til lovforslag om selvkørende biler

Clinton sammenligner Donald Trump med IS

Demokraternes præsidentkandidat har smidt fløjlshandskerne og beskylder Donald Trump for at opildne til racisme.

Afviste asylsøgere forsvinder på vej til udrejsecenter

Udsigten til at skulle bo på det nye udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast i Midtjylland er tilsyneladende så lidt attraktiv for afviste asylsøgere, at to af tre forsvinder, når de bliver henvist dertil.

Der skulle være 111 personer på centret, der åbnede i marts, men der er p.t. kun 35, oplyser ledelsen. Resten er enten aldrig dukket op eller er forsvundet kort tid efter ankomsten. De formodes nu at være gået under jorden i Danmark eller være rejst illegalt videre til andre lande.

Udlændingestyrelsen bekræfter tendensen.

De frygter for deres liv, hvis de vender tilbage, så derfor opnår man blot, at de går under jorden med øget kriminalitet og sort arbejde til følge.

Michala Bendixen, Refugees Welcome.

»Det har været billedet lige siden ibrugtagningen af udrejsecenter Sjælsmark i februar 2015, at en meget stor del af asylsøgerne forsvinder, enten når de skal overføres, eller når de er blevet overført til udrejsecentret. Og det billede ser vi fortsat, også på udrejsecenter Kærshovedgård,« udtaler kontorchef Thomas Mortensen.

Tidligere blev afviste asylsøgere, der nægtede at rejse hjem, typisk boende på de almindelige asylcentre. Michala Bendixen fra organisationen Refugees Welcome har kendskab til adskillige personer, der er gået under jorden med udsigt til at skulle på Kærshovedgård, fordi deres netværk er i København. Hun er kritisk over for, at regeringen forsøger at presse de afviste til at rejse hjem.

»De frygter for deres liv, hvis de vender tilbage, så derfor opnår man blot, at de går under jorden med øget kriminalitet og sort arbejde til følge,« siger hun.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener, at man i højere grad burde benytte sig af muligheden for at frihedsberøve folk – eller alternativt bruge elektroniske fodlænker – indtil de kan sendes ud af landet.

Udlændingeminister Inger Støjberg peger på, at loven er strammet, så personer, der snarligt kan sendes hjem, også som udgangspunkt kan fængsles. Resten skal der bedre styr på:

»Så i fremtiden bliver det sådan, at de bliver transporteret til Kærshovedgård.«

Avis: Regeringen vil sløjfe gæld for milliarder

Efter skrotningen af det omstridte inddrivelsessystem, EFI, lægger regeringen nu sidste hånd på en “ekstraordinær” afskrivning af danskernes gæld til staten for mindst 6,9 milliarder kroner. Det viser fortrolige regeringsnotater, som Politiken fredag er i besiddelse af.

På grund af problemer med EFI skal al nuværende gæld inddrives manuelt. Men i flere tilfælde vil prisen for gældsinddrivelsen overstige gældens værdi. Dermed kan det slet ikke betale sig at inddrive gælden, selv om den ifølge loven burde inddrives. Derudover har man i mange tilfælde svært ved at vurdere, om gælden er forældet eller ej.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at vi står med kæmpe udfordringer på inddrivelsesområdet. Og det også er en af grundene til, at jeg fredag præsenterer en ambitiøs investeringsplan for et helt nyt skattevæsen, skriver Karsten Lauritzen i en mail til Politiken.

Tilbage i 2015 langede Venstres daværende skatteordfører Torsten Schack Pedersen ud efter SR-regeringen, der ikke kunne afvise en fremtidig afskrivning af gæld. En “regulær skandale”, lød det.

Ifølge et notatudkast til regeringens interne økonomiudvalg foreslås det, at man “ekstraordinært” afskriver gæld for minimum “6,9 milliarder kroner”. Det kan give anledning til “opmærksomhed fra medierne”, står der.

Regeringens økonomiudvalg har endnu ikke truffet en beslutning om, hvilke typer gældsposter man vil afskrive, og ifølge Politikens oplysninger kan beløbet derfor vokse.

Danskernes gæld til det offentlige er på omkring 90 milliarder – herunder eksempelvis knap en milliard i licensgæld til DR og 19 milliarder gæld i personskat.

Karsten Lauritzen ønsker ikke at oplyse, hvad han forventer, at regningen ender på, men han understreger, at han allerede sidste år oplyste, at den kan nærme sig 14 milliarder kroner. På et fortroligt møde 17. august orienterede han nogle af Folketingets skatteordførere om regeringens planer uden at sætte konkrete tal på.

Flere partier kritiserer forløbet, skriver Politiken.

Sønderjyske-træner om EL-exit: Vi kommer ikke tættere på

Sønderjyske-træner Jakob Michelsen er skuffet, efter at Sønderjyske torsdag indkasserede et 2-3-nederlag i sidste øjeblik mod tjekkiske Sparta Prag og dermed misser Europa League-gruppespillet.

Sønderjyske var undervejs foran 2-0, men tabte altså alligevel returopgøret.

– Det er sindssygt dumt, og jeg føler meget med drengene. Vi gjorde mange ting rigtigt, og vi kommer ikke tættere på, end vi gjorde i dag. Så det er meget tungt.

– Jeg synes, at vi var bedst i dag og fortjente at gå videre, siger Michelsen til TV3+.

Efter 40 minutters spil var Sønderjyske foran 2-0, og efter 0-0 i første opgør så det rigtig godt ud for sønderjyderne. Sparta Prag var nemlig tvunget til at score tre gange for at afværge den danske sensation.

Men det lykkedes altså for hjemmeholdet, der sendte 3-2-scoringen i mål efter 85 minutters spil.

– Der er gravkammerstemning i omklædningsrummet lige nu, men jeg har rost dem for at have ydet en fantastisk indsats i Europa, siger Sønderjyske-træneren.

– Vi skabte rigeligt til at kunne vinde kampen, og vi holdt dem stort set fra åbne chancer. Så jeg har kæmpe respekt for drengene, men det er selvfølgelig ikke så meget værd lige nu, lyder det fra Jakob Michelsen.

Nederlaget betyder, at Sønderjyske misser muligheden for at spille europæisk gruppespil for første gang i klubbens historie.

I stedet må klubben nu fokusere på Alka Superligaen, hvor sønderjyderne indtager 13.-pladsen. Næste opgave er Esbjerg på hjemmebane søndag klokken 12.

Brøndbytræner ser afklaret frem mod FCK-kamp

Søndag vandt Brøndby 7-0 på udebane over AGF, og det tændte et håb om, at klubben måske kunne vende den 3-0 føring, som Panathinaikos havde efter den første kamp. Med 1-1 på Brøndby Stadion var det slet ikke nok, og det erkendte træner Alexander Zorniger efter kampen.

»I dag kunne mellem de to niveauer. Vi må stadig acceptere, at vi kan præstere på et meget højt niveau i Superligaen, men hvis vi spiller på det samme niveau i Europa League, så er det ikke nok. Det skal vi lære. Men drengene gjorde et fantastisk job, og vores fans gjorde et fantastisk job, og vi gjorde alt, hvad vi kunne,« sagde han efter kampen.

Brøndby dominerede ellers kampen den første time, men det var ikke nok til at gøre Zorniger helt tilfreds.

»Det var den slags dominans, som ikke giver noget resultat. Vi vidste, vi kunne slå dem på vores hurtighed, men vi havde for mange situationer, hvor vi stod afleverede og stod stille.«

Næste kamp for Brøndby er derbyet mod FC København på søndag, men selvom Zornigers mandskab fører Superligaen, vil han ikke påtage sig favoritværdigheden.

»Alle kender FC Københavns økonomiske muligheder. Hvis man ser hvilke spillere vi kan sætte på banen i dag som indskiftere, så gjorde de et godt job, men hvis man sammenligner med, hvad FC København kan sætte ind, så er det et andet niveau. Og det afgør kampe, og selvfølgelig ikke kun kampe.«

Brøndbys bedste spiller torsdag aften var den 21-årige tysker Hany Mukhtar. Han er lejet for et år i Benfica, og han har allerede vist sig som en enorm forstærkning på Vestegnen. Selv er han også glad for den modtagelse, han har fået:

»Holdet har taget godt imod mig, og jeg er lykkelig for at være her. Jeg er kommet godt i gang, men vi skal videre på den vej. Men vi kan se positivt fremad.«

Han kunne meget vel være en spiller, som Brøndby ville forsøge at købe, men det tænker tyskeren ikke selv på.

»Vi har kun spillet 6-7 kampe, og lige nu ser vi først, hvordan det går. Jeg er glad for fans, tilskuere og trænere, og jeg er glad for, at jeg får tillid.«

Det ville være meget overraskende, hvis ikke tyskeren er at finde i startopstillingen til kampen mod FCK. Og han glæder sig til lokalopgøret.

»Derbys er altid store kampe. Jeg glæder mig meget til at spille, og det gør vi alle sammen. Det bliver en svær kamp, men vi er Brøndby, og vi skal ikke gemme os for nogen modstander i ligaen.«

Familievirksomheden Brunata bliver mere professionel og skaber stort overskud

Som led i den turnaround Brunata har foretaget over det seneste år, har virksomheden været nødt til at hente eksterne kompetencer ind i bestyrelsen.

Det har været en del af strategien om at blive mere professionelle, og på den måde henvende sig bedre…

Rapport: Det britiske sundhedsvæsen kan kollapse efter brexit

Det kan få grumme konsekvenser for det britiske sundhedsvæsen, National Health Service (NHS), hvis det skal undvære de 57.000 EU-borgere, der indtil nu har haft ansættelse der. Faktisk ville det nok helt og aldeles kollapse.

Sådan lyder det i en rapport, som tænketanken Institute of Public Policy Research (IPPR) har offentliggjort, ifølge Newsweek.

I rapporten opfordres der derfor til, at den britiske regering må give alle de beskæftigede EU-borgere automatisk britisk statsborgerskab.

»Det er vigtigt, at disse arbejdere ikke søger job andre steder. Alle EU-borgere, som arbejder for NHS, burde være egnede til at søge britisk statsborgerskab,« siger en af rapportens forskere, Chris Murray, i en pressemeddelelse torsdag.

I Storbritannien koster det knapt 11.000 kr. at søge om statsborgerskab, skriver Newsweek. Alligevel afslører nyligt offentliggjorte tal en stigning på omtrent 14 pct. i antallet af EU-borgere, der har søgt om statsborgerskab det seneste år, mens valgkampen forud for folkeafstemningen om det britiske EU-exit stod på.

Tallene udkom samme dag som IPPR’s rapport, og i pressemeddelelsen, der fulgte med den, opfordrer Chris Murray den britiske regering til helt at fjerne gebyret for at søge om statsborgerskab for de EU-borgere, der er ansat i sundhedsvæsnet. De udgør nemlig omkring fem pct. af den samlede arbejdsstyrke i NHS.

Sundhedsvæsnet spillede en central rolle i brexit-tilhængernes valgkampagne forud for folkeafstemningen. Her lød det nemlig fra bl.a. den nuværende udenrigsminister, Boris Johnson, og den tidligere justitsminister, Michael Gove, at et brexit kunne medføre besparelser på mere end tre milliarder kroner hver uge. Penge, som så i stedet kunne postes ind i det offentlige sundhedsvæsen, lød det. Det stod sågar med hvide bogstaver henover bussen, som Vote Leave-kampagnen dengang kørte rundt i.

Men siden har brexit-tilhængerne måttet forlade dét løfte, ligesom Nigel Farage – den tidligere Ukip-leder, der under valgkampen fokuserede på, at et brexit ville gøre det sværere for EU-migranter at få arbejde i landet – siden i et interview med BBC Radio 5 har indrømmet, at migrantarbejderne stadig vil komme til landet.

Men ved tænketanken IPPR er Chris Murray alligevel bekymret. For så længe det er uklart, om EU-borgere i Storbritannien kan få lov til at blive, er han bange for at de højtuddannede søger ud af landet – hvilket ville resultere i et såkaldt »brain drain«, som han skriver. Det vil ikke bare få konsekvenser for NHS, men også for den finansielle sektor, teknologi-industrien, ingeniørbranchen og akademia, skriver han.

»Behovet for klarhed omkring EU-migranters status er presserende og afgørende for vores økonomi,« lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.

Fagboss stiller spørgsmål ved redningsplan for Skat

Hos Skats fagforening byder man investeringer velkomne, men der er et stort men.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami